Triathlon

Odder Triathlon Club blev stiftet i 1993.

Foreningen blev i 2005 nedlagt som selvstændig forening, for at lægge sig ind under Odder Atletik og Motion (OAM), da over halvdelen af klubbens medlemmer også var medlem af OAM. Derfor foregår vores træning også i fællesskab med OAM – se træningstiderne m.m. længere nede på siden.

Vi deltager i mindre motionstriathlonstævner, og nogle medlemmer har gennemført  en Ironman – og andre jagter stadig titlen.

Odder Triathlon Club (OTC) er medlem af Triatlon Danmark og et medlemskab til OTC koster 490 kr.
Medlemskab af en klub under Triatlon Danmark medfører at du får et Triatlon Danmark medlems nr., som gælder i et helt år og kan bruges til en lang række medlemsstævner.
Du skal bruge dit Triatlon Dammmark medlems nr. både når du tilmelder dig et stævne og på selve stævnedagen, hvor medlemskortet skal medbringes og præsenteres ved indtjekning til stævnet.

Klubben har også selv et Motionstriathlon, Hou Mini Triathlon. Det består af 380 m svømning i åbent vand (i Hou Havn), 18 km cykling og 4 km løb. Løbet foregår i forbindelse med Hou Havnefest den 2. weekend i juli (lørdag) – læs mere her

Træning:
Løb
Der løbetrænes: mandag, onsdag og lørdag. Læs mere under løbetræning.

Cykling
Der trænes cykling efter aftale.
Om vinteren på mountainbike og om sommeren på landevejscykel.

Svømning
Der trænes svømning tirsdag, torsdag og lørdag. Læs mere under Svømning.
Efterår, vinter og forår trænes i svømmehal. Om sommeren trænes havsvømning med udgangspunkt fra trekanten i Saksild.
Før 1. gangs deltagelse i triatlonstævne for Odder Triathlon Club skal man have deltaget i havsvømmmetræning. Dette for at forebygge fatale uheld i forbindelse med svømmedelen ved stævner.

Kontakt:
Thomas Filyo
E-mail: thomas.filyo@hotmail.com